Velletri ligger 332 meter over havet på siden af det vulkanske Monte Artemiso. Oprindeligt i antikken var det den gamle volskiske by Velester. Volskerne er italiensk folkestamme, der hører hjemme i det sydlige latium. Der sprog - volskisk - var beslægtet med de italiske sprog oskisk og umbrisk.

Volskerne deltog i Den Første Latinske Krig, men blev besejret af romerne i 494 f. Kr. Byen blev romersk koloni 338 f.kr og fik navnet Velitrae. Der blev anlagt et amfiteater, en basilica og en række romerske rigmandsvillaer. Blandt andet stammer familien Ottavia (kejser Augosto) fra dette område.

Under Alariks invasion af Romerriget i 410 e.Kr blev byen flere gange ødelagt med et efterfølgende forfald. Byen blev i det 5. årh. bispesæde, men genindtræder først i historien i slutningen af det 12. årh. hvor byen etablerer sig som selvstændig kommune. Under stridighederne i den romerske republik blev pave Lucio III (1181-1185, pave nr. 171) valgt og kroningen finder sted i Velletri. Senere måtte paven på grund af uroligheder i Rom flytte pavestolen til Verona.

Under pave Bonifacio VIII (1294-1303, pave nr. 193) overgik magten i byen igen til pavestolen. I det 14. og en del af det 15. århundrede var det de romerske hertuger, der havde magten i byen indtil den i 1500-tallet vendte tilbage til pavestolen. I 1798 forsøgte byen at gøre oprør for at etablere en republik, men oprøret blev allerede i 1799 nedkæmpet af de pavelige tropper.

I 1849 var byen hjemsted for Garibaldi-soldater og tropper fra Napoli, der forsøgte at erobre Pavestaten, dette forsøg mislykkedes som bekendt.

I 1944 blev byen udsat for massive bombardementer, der ødelagde store dele af Velletri.

 

Fra Rom (eller Genzano) kommer man ind i Velletri ad Via Appia ved Piazza Garibaldi, hvor der tidligere lå Porta Romana. På pladsen er der et mindesmærke for de faldne i krigene samt en fontæne. Fra pladsen fører Via Vitt. Emanuele ind i byen. Fra nord til syd ved Porta Napoli er Via Vitt. Emanuele 1100 meter lang. Det første stop efter 300 meter – centrum – sker på Piazza Carioli. Pladsen domineres af et højt slankt tårn.

 

Torre del Trivio

Det kvadratiske tårn i romansk stil er bygget i 1353 og det har en højde på 50 meter. Det er bygget af forskellige stenarter og udsmykket med  felter af terracotta og stiftmosaikker.

 

Chiesa di S. Maria del Trivio (Assunta)
På stedet lå en antik kirke. I 1622 tegnede Carlo Maderno planerne for en nybygning og den nye kirke var færdig i 1726. Den nyklassicistiske facade med 6 ioniske søjler er fra 1840. Det elegante indre udgøres af et enkelt skib med 3 stk kapeller i hver side.

Højalter:

* Giovanni Sorbi (1695-?): ”Marias Himmelfart – Assunzione”.

1. kapel tv.:

* Sebastiano Conca (1680-1764): ”Madonna col bambino e cinque santi”.

Den venstre del af Piazza Carioli afsluttes af det tidligere Palazzo Ginnetti, der blev ødelagt af bombardementet i 1944, og nu genopbygget som Palazzo di Casa di Risparmio. Foran paladset ligger Fontana del Trivio – med cirkulære tektonisk stramme kummer - blev opført af G.B. Rainaldi i 1622. På pladsen var der tidligere to fontæner og mellem dem blev Berninis statue af pave Urbano VIII (1623-1644, nr.235) opstillet i 1633, men den blev fjernet efter oprøret i 1798 og fontæne nummer to er ligeledes forsvundet.

 

Sløjfe eller en afstikker

Fra S. Maria del Trivio går man op ad Via Alfonzo Alfonzi, derefter ad Via Caduti XXII Gennanio op til Chiesa di S. Salvatore, der oprindeligt er fa 1065, men den har været ombygget flere gange. Kirken blev lagt i ruiner i 1944, men er genopbygget i 1964 med en ny portico og en ny campanile blev tilføjet i 1954. Via S. Salvatore nr. 13 er et middelalder hus med  loggia og dobbelte arkader. Herfra tilbage til Piazza Cairoli.

Chiesa di S. Martino
Kirken kendes tilbage til 1065. Den blev ombygget af Nicolo Gianismoni (1722-1778) og facaden med de joniske søjler og de to små campaniler blev tegnet af Matteo Lovatti. Det elegante indre er formet som et græsk kors.

* Hovedalter med et billede fra det 18. årh. ”Miracolo di S. Martino”.

* Bagved tabernaklet ”Madonna col Bambino” (1308).

* Sebastiano Conca (1680-1764): ”Il Santo titolare” (1750)

 
Fra pladsen foran kirken finder man trappegaden Via Collicello, der fører op til Piazza del Comune, der dannes af fire bygningsværker.

 

Palazzo di Giustizia (tidligere Pal.del Delegatizio)
Facaden er udført i perioden 1822-1825 af den romerske arkitekt Gasparo Salvi (1786-1849), den er udsmykket med et basrelief til minde om Pave Pio IX's flugt til Gaeta i 1848.

 

Oratorio della Madonna del Sangue
Kirken er tegnet af Alessandro da Parma i en enkel ottekantet form (Bramante’sk) og opført i perioden 1523 til 1579. Den er inviet til de døde i krig.  

 

Chiesa di S. Michele Arcangelo
Kirken er fra 1837 men allerede restaureret i 1884. I den etskibede kirke er det mest seværdige

* Hvælvfresker fra 1884 af den romerske maler Francesco Grandi (1831-1891).

* 2. kapel th. Agostino Carraci (1557-1602):”La Santa Famiglia e S. Anna”.

Palazzo Comunale
Piazza del Comunale domineres totalt af det storslåede Palazo Comunale, der blev opført i perioden (1573-1590) af Giacomo della Porta efter Vignolas tegninger. Paladset blev restaureret af Giovanni Fontana i 1741. I Sala del Consiglio. fresker af Zuccari'erne: ”Kejser Augustus' ophøjelse”.

Det blev stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig, men genopbygget.

I bygningen finder man det spændende 

Museo Civico Archeologico,  Lukket mandag, åbent alle øvrige dage 09.00-13.00/15.00-19.00.

Et lille men meget spændende museum med mange seværdige ting blandt andet to fantastisk udsmykket sarkofager. Den ene med en antik mytologisk udsmykning og den anden med kristne motiver.

Fra Piazza del Comune fører Via del Comune tilbage til Torre del Trivio. I denne gade på venstre side i nr. 63 ligger et palads med en smuk portal fra 1423. Efter besøget på Piazza del Comune ned igen ad samme vej til Via Vitt. Emanuele, hvor turen fortsætter mod syd.

På vejen frem til Piazza Mazzini passeres Palazzo Romani fra det 16. årh. På Piazza Mazzini kan man nyde den flotte fontæne inden man fortsætter til venstre mod Piazza Umberto I, hvor man finder indgangen til byens domkirke.

Cattedrale di S. Clemente
Kirken er oprindeligt bygget i det 4. årh. formodentlig opført på antikke ruiner, dette skulle fremgå af en skrivelse fra 496 af pave S. Gelasio I (492-496 nr. 49).

Kirken blev ombygget i slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Den blev ødelagt i 1656, da kampanilen styrtede sammen, men den blev genopført i perioden 1659-1662 dog uden facade.

Kirken led stor skade under 2. verdenskrig, hvor blandt andet fresker fra 1500-tallet i apsis og 1700-tallets lofter styrtede ned. Facaden blev udført af Traiano da Palestrina i 1512 og er udsmykket med to romanske løver.

Inden for er kirken treskibet med en stor apsis og mange seværdigheder:

5. kapel th.

* Sebastiano Conca: ”Madonna col Bambino e i Ss. Caterina, Domenico e Giovanni Battista”.

Apsis.

Restaurede fragmenter af fresker fra 1300- og 1400-tallet

Venstre sideskib th for indgangen til sakrestiet:

”Madonna med helgener" bla S. Sebastiano”.

Museo Capitolare

Museet blev grundlagt i 1927. I år 2000 blev det genåbnet efter en omfattende restaurering. Her er der flere *-seværdigheder, hvoraf mange har været ophængt i kirken.

* Antoniazzo Romano:Madonna in trono (1486)

* Gentile da Fabriano: “Madonna col il Bambino” (1426-1427)

* Bicci di Lorenzo: “Visitazione” (1435)

* Pietro da Cortona:“La Caduta di S. Paolo”

 

Kirken og museet forlades af hovedindgangen, hvor der holdes til venstre ad Via Vittorio Emanuele ud til Porta Napoli med de to cylindriske antikke tårne. Og så skal man måske bare hele vejen tilbage til udgangspunktet på Piazza Garibaldi.