Tuscolo |
Det er nemt at
finde vejen fra Frascati til resterne af Tuscolo. Fra Piazza Marconi køres ud af Viale
Cattone langs parken til Villa Aldobrandini der drejes til højre ad Via
cardinal Massaia, der følges ca. 4 km gennem flotte skovområder med
storslåede udsigter indtil man når frem til området med de antikke ruiner
610 meter over havets overflade. Heroppe er der udover den fantastiske
udsigt og et herligt skovtursområde også nogle storsåede rester fra det
antikke Tuscolo.
Teatro Romano
Det smukke
elipseformede amfiteater blev brugt til gladiator - og atletikkampe. Det
kunne rumme 3000 tilskuere og de to akser i ellipsen målte 53x80 meter. Teatro Romano er dateret tilbage til 2. årh. e. Kr. eller ca. 100 år efter
det flaviske teater (Colosseo) i Rom.
|
Villa di Tiberio
I 1500-tallet
da villaen blev genopdaget troede man - på grund af de mange statuer og
skulpturer - at det drejede sig om Ciceros villa, hvor han skulle have
skrevet det store værk "I Tuscolani".
I dag er man overbevist om, at
villaen har tilhørt kejser
Tiberio, som flyttede hertil fra Capri for at
leve sammen med Antonia enke efter Drusus. I udgravningerne kan man se store
atriumgårde og arkader udsmykket efter græsk tradition, og på det højeste
sted har man fundet cisternen, hvor der er opsamlet vand til bade, fontæner
mm.
|