Franscati |

Frascati - beliggende 327
meter over havet - er måske den mest berømte og populære by i Castelli Romani, kendt for
sine smukke villaer og sine verdensberømte hvidvine. Byen er anlagt på brede
terrasser med panoramiske udsigter ind mod Rom og ud til Sabinerbjergene. Byen
er opstået i de første århundrede f. Kr. på ruinerne af de store romerske patriciervillaer, den har på grund af sit gode klima og beliggenheden nær
Rom været et mål både for italienske og udenlandske turister.
Historiske noter
Frascati er nævnt første
gang i et historisk dokument "liber Pontificalis" fra midten af 800-tallet i
den periode hvor paverne
S. Leone IV
(847-855; pave nr. 103) og
Benedetto III (855-858; pave nr 104)
bekæmpede saracenernes invasion af Rom. Den gang hed byen Frascata og have
tre kirker S. Vicenzo, S. Sebastiano og S. Maria, hvoraf den kun sidste kan
genfindes i S. Maria in Vivario, der er rejst på resterne af et antikt "varium"
vandtank for en romersk villa, hvis to terrasser fortsat kan ses i
bybilledet. Denne villa omtales både hos kejser
Dominziano (81-95) og kejser
Septimus Severus
(193-211).
Byen var skæringspunktet for de antikke
veje som forbandt Rom med Tuscolo og Labicanus og Albanus med via Latina,
selve skæringspunktet skulle være, hvor nutidens Piazza S. Pietro
ligger. På
dette sted skulle ifølge traditionen have ligget toppen af den store antikke
villa, som Anicius Tertellus overdrog til S. Benedetto i 500-tallet. For
denne gave skulle munkene opføre en ny kirke og et kloster på
villaruinerne.
|

Der er dog meget små eller ingen spor af Frascati fra
antikken eller den tidlige middelalder, der kan bekræfte traditionen. Den
første dokumentation om byen findes først i ovennævnte "Liber Pontificalis",
hvor byen omtales som en del af pavestaten.
Byen
Tuscolo blev ødelagt i 1191 i
forbindelse med de forbitrede kampe mellem paven og kejseren om retten til
investitur, de romerske adelsfamilier indbyrdes magtkampe og pavens kamp mod
den romerske republik. I denne forbindelse flygtede mange indbyggere til den
nærliggende Frascata, der dermed fik et opsving i sin udvikling Pave Innocenzo III (1198-1216 pave nr.176) erklærede S. Maria in Francata for en
del af Capitolo Lateranense, og i perioden mellem slutningen af 1100-tallet
og begyndelsen af 1400-tallet blev kirken rekonstrueret og dens smukke
klokketårn fra 1305 er Frascatis mest betydningsfulde middelalder
monument.
I 1354 blev Frascati involveret i
Cola di Rienzos kamp mod Colonna-familien om genskabelsen af en romersk
republik, da byen husede hans infanteri - og bueskyttetropper. Gennem hele
den periode (1305-1425) hvor pavemagten var flyttet til Avignon, var
Frascati bedre kendt som "Castrum" en simpel fæstning ejet af Colonnafamilien
indtil magten overgik til
pave Pio II (1458-1464; nr. 210), der gav
byen en fæstningsstruktur med beskyttende mure.
|

Efter Pio II's
død vendte familien Colonna med Marcantonio Colonna tilbage for kort
periode omkring 1515. Kort efter overtog Farnese-familien med pave
Paolo III (1534-1549; nr. 220) magten over byen og kaldte den "Tusculum Novum"
samtidig med at familien gennemførte en ny byplan. Dette blev en opgave for
Antonio da Sangallo (il Giovane). Dette ændrede totalt byens image, da man
nedbrød mange dele af murene og befæstningerne, og efter afslutningen på
Kirkemødet
i Konstanz 1559, begyndte de rige romerske familier at
investere i arbejder med stor social prestige. Dette gav anledning til et
stort antal villabyggerier i renaissance- eller barokstil i hele Castelli
Romani. Frascatis rolle som "service område" for de mange villaer betød en
ekspansion af byen ned ad bakkesiderne og en styrkelse af byens centrum,
hvor S. Pietro blev indviet i 1593 og overtog rollen som domkirke efter S.
Maria in Vivario, der efter byudvidelsen lå uden for centrum.
De følgende århundrede forløb - med få
undtagelser - uden de store historiske hændelser i byen. I 1849 blev byen
besat af franske tropper - de skulle hjælpe
Pave Pio IX mod Garibaldis tropper. I
1856 nåede jernbanen fra Rom frem til byen og efter Pavestatens fald i 1870
blev Frascati indlemmet i Kongeriget Italien. |

I 1941 blev Frascati dramatisk involveret
i 2. Verdenskrig, da den feltmarskal Kesselring opslog sit hovedkvarter i
byen og der blev anlagt antiluft-skyts bastioner på de højtliggende områder.
Da Italien overgav sig den 8. september 1943, blev byen udsat for et
kraftigt og ødelæggende bombardement.
En rundtur i byen
Man kommer ind
i byen fra Piazza Marconi, hvor der er mange parkerings-pladser og
krydsende busser fra alle dele af området. Op til pladsen ser man Palazzo Civico og den kommunale park med Villa Torlonia.
Piazza Marconi nr. 6 huser Scuderie Aldobrandini - Museo Tuscolano,
en fin samling kronoligisk ordnet med fund fra den republikanske og
kejserlige tid. Endvidere er der en samling modeller af tuscolo villaer.
Villa Torlonia
I henhold til
traditionen er villaen opført på en række grunde der tilhørte Lucullus. Hele
området blev i 1563 købt af Annibal Caro, der opførte en villa. Under 2.
verdenskrig blev villa og park helt ødelagt, i dag er parken reetableret og
tilhører de lokale myndigheder og fungerer som en offentlig park,
Fra Piazza
Marconi holdes til højre ind på Piazza Roma, hvorfra man fortsætter op ad
Via Palestro eller Via Battisti til Piazza S. Pietro.
|
S. Pietro (Duomo)
Kirkebyggeriet
blev påbegyndt i 1598, kirkens barokfacade blev tegnet og opført af
Girolamo Fontana (1669-1701). Kirken er formet som et græsk kors, der er
nogle seværdige værker:
2. kapel th:
*
Crocifisso fra XII årh.
3. kapel th:
* Domenichino:
”Madonna”
Over hovedalteret
* Ferrucci: "Peter får overdraget
nøgler til Himmerriget". Et relief fra 1612.
2. kapel tv:
* Madonna del Gonfalone" fra XIV årh.
* Gravmonument for Prince Charles Edward Stuart (død 1788).
Prince Charles og broderen Henry tabte slaget ved Culloden
(Skotland) i et forsøg
på at genvinde den engelske trone til den katolske Stuart-familie. Henry
blev senere i 1747 af pave Benedetteo XIV udnævnt til kardinal og biskop af
Tuscolo. Både Charles og Henry er dog endeligt begravet sammen med faderen
James III i Vatikanets grotter og i S. Pietro in Vaticano har
A. Canova udført et gravmæle
udformet som en pyramide.
|

For enden af
pladsen ved den store fontæne holdes til venstre mod Piazza Gesu.
Chiesa del Gesù
Facaden af travertin er et værk af
Pietro da Cortona.
Kirken er opbygget som et latinsk
kors med et enkelt skib. Kirken er "consecrated" til kardinal Enrico Duke of
York, biskop af Tuscolo i 1773. Indenfor er der fresker i absis og
krydshvælv af Andrea
Pozzo og på væggene af hans elev A. Colli.
Fra Chiesa del Gesù holdes der venstre om kirken ad Via Caroli ned Via dell
Olmo, hvor Piazza Mercato ligger til højre, men holdes til venstre
kommer man ligeud til Piazza Paolo III, hvor man kan se campanilen til S.
Maria in Vivario.
S. Maria in Vivario
Kirken er opført af pave Clemente V (Pave nr. 195, 1305-1314. Han blev af den
franske kong Filip den Smukke tvunget til at flytte pavetolen til Avignon) på resterne af en antik kirke. Facaden
er fra 1700 tallet men den lille romanske kampanile er fra kirkens
opførelse.
Ved siden af den lille S. Maria in Vivario ligger så
Rocca
Fæstningen med de tre tårne er oprindeligt en del af det middelalderlige
forsvarsværk ombygget i det XV årh. til Palazzo Vescovile.
|

Chiesa di S. Francesco
Kirken ligger
lidt uden for byen på vejen ud til Villa Tuscolani eller Villa Aldobrandini
(se nedenfor). Fra Piazza Marconi går man ud ad Viale Cattone og lidt efter
ved Villa Lancelotti drejer man til højre op ad Via Guglielmo Massaia. Her
passerer man en sideindgang til Villa Aldobrandini før man når frem til
kirken.
Den blev
opført i 1575 på resterne af en antik villastruktur. Som de øvrige
kapucinerkirken har også denne en facade der står som et smalt rektangel på
en akse under en trekantsgavl. Inden for er det enkelt skibet kirkerum
et
manieristisk
mesterværk af Guilio Romano og Pomarancio. I det tilhørende
kloster har kardinal Guglielmo Massaia oprettet et missionsmuseum "Museo
Etiopico", der kan besøges dagligt mellem 9-12 og 16-18. Her kan man se
hvad kardinalen indsamlede medens han var missionær i afrika mellem 1846 og
1880. Efter besøget er der mulighed for at se op
til Villa Tusculana, hvis hovedindgang ligger få skridt over kirken.
Berømte villaer uden for Frascati
Der er
desværre ikke besøgsmuligheder ved ret mange af nedenstående bygninger.
Villa Aldobrandini
Hovedindgangen
til haven og den lange allé op til villaen ligger på Piazza Marconi, fra
denne plads køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via
Massala der følges op til villaens sideindgang.
|
Villa
Aldobrandini blev købt af pave
Clemente VII (1523-1534) og givet til hans nevø
kardinal Pietro Aldobrandini, som betaling for hans diplomatiske arbejde med
at få fyrstedømmet Ferrara ind under pavestaten. Bygningen er tegnet af
Giacomo delle Porta (1540-1602) og opført under ledelse af
Carlo Maderno
og
Giovanni Fontana i de første 10 år af 1600-tallet. I forbindelse med
villaen tegnede Giacomo della Porta også et halvcirkulært ninfeo.
Villa Falconieri
Fra Piazza
Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man ved en vejgaffel
holder til højre over i Via Borromini, der så fører ud til villaen.
|

Dette er den
første af villaerne i Tuscolo grundlagt mellem 1545 og 1548 af Alessandro
Ruffini, biskop af Melfi. Villaen overgik senere til Falconieri familien,
som lod
Borromini
restaurere og ombygge bygningen. Indenfor er villaen
udsmykket med fresker af C. Marotta, C. Ferri og P. Ghezzi. Bygningen blev
slemt medtaget under 2. Verdenskrig. I dag huser bygningen The European
Educational Centre.
Villa Tuscolana
Fra Piazza Marconi køres ud af
Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via Massala der følges forbi
Villa Aldobrandini helt ud hvor vejen drejer ned mod S. Francesco (med Museo
Etiopico). Villa Tuscolana eller Villa Rufinella blev bygget for kardinal
Rufini efter tegninger af Luigi Vanvitelli.
Villa Borghese
Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man efter
et stort haveområde holder til venstre ad Via Canina og i det næste kryds
holder til højre ad Viale Consalvi der fører ud til villaen der ligger på
højre hånd. Villa Borghese blev grundlgt i 1604-1605 af Ferdinando Taverna,
men blev hurtigt købt til kardinal Scipione Borghese og hans onkel pave
Paolo V (1605-1621), der udvidede bygningen og tilføjede den monumentale
hovedindgang "Portale delle Armi".
|

Villa Mondragone
Med bil kører
man 1 km ud af SS 216 mod Monte Comprati.
Kardinal Marco
Sittico Altemps opførte mellem 1572 og 1574 denne imponerende bygning tegnet
af Martino Longo som skulle huse pave
Gregorio XIII
(1572-1585). Kardinal Altemps byggede senere en parallel bygning til den første og gav den navnet
Palazzo della "Retirata". Til ære for pave Gregorio XIII, hvis våbenskjold
indeholdt en drage, blev hele komplekset kendt som "Mondragone". Det var i
denne villa paven den 24. februar 1582 underskrev dokumentet "Inter
gravissimas pastoralis offici nostri curas", som reformerede den
julianske kalender. I 1613 overtog kardinal Scipione Borghese villaen.
Fra Frascati
er det nemt at finde vejen til resterne af det antikke
Tuscolo, Fra den store parkeringsplads Piazza Marconi køres ud
af Viale Cattone, der drejes til højre ad Via cardinal Massaia, der følges
ca. 4 km gennem et flot skovområde med storslåede udsigter indtil man når
frem til området med de antikke rester 610 meter over havets overflade.
|