Frascati - beliggende 327 meter over havet - er måske den mest berømte og populære by i Castelli Romani, kendt for sine smukke villaer og sine verdensberømte hvidvine. Byen er anlagt på brede terrasser med panoramiske udsigter ind mod Rom og ud til Sabinerbjergene. Byen er opstået i de første århundrede f. Kr. på ruinerne af de store romerske patriciervillaer, den har på grund af sit gode klima og beliggenheden nær Rom været et mål både for italienske og udenlandske turister.

 

Historiske noter

Frascati er nævnt første gang i et historisk dokument "liber Pontificalis" fra midten af 800-tallet i den periode hvor paverne S. Leone IV (847-855; pave nr. 103) og Benedetto III (855-858; pave nr 104) bekæmpede saracenernes invasion af Rom. Den gang hed byen Frascata og have tre kirker S. Vicenzo, S. Sebastiano og S. Maria, hvoraf den kun sidste kan genfindes i S. Maria in Vivario, der er rejst på resterne af et antikt "varium" vandtank for en romersk villa, hvis to terrasser fortsat kan ses i bybilledet. Denne villa omtales både hos kejser Dominziano (81-95) og kejser Septimus Severus (193-211).

 

Byen var skæringspunktet for de antikke veje som forbandt Rom med Tuscolo og Labicanus og Albanus med via Latina, selve skæringspunktet skulle være, hvor nutidens  Piazza S. Pietro ligger. På dette sted skulle ifølge traditionen have ligget toppen af den store antikke villa, som Anicius Tertellus overdrog til S. Benedetto i 500-tallet. For denne gave skulle munkene opføre en ny kirke og et kloster på villaruinerne.

Der er dog meget små eller ingen spor af Frascati fra antikken eller den tidlige middelalder, der kan bekræfte traditionen. Den første dokumentation om byen findes først i ovennævnte "Liber Pontificalis", hvor byen omtales som en del af pavestaten.

Byen Tuscolo blev ødelagt i 1191 i forbindelse med de forbitrede kampe mellem paven og kejseren om retten til investitur, de romerske adelsfamilier indbyrdes magtkampe og pavens kamp mod den romerske republik. I denne forbindelse flygtede mange indbyggere til den nærliggende Frascata, der dermed fik et opsving i sin udvikling Pave Innocenzo III (1198-1216 pave nr.176) erklærede S. Maria in Francata for en del af Capitolo Lateranense, og i perioden mellem slutningen af 1100-tallet og begyndelsen af 1400-tallet blev kirken rekonstrueret og dens smukke klokketårn fra 1305 er Frascatis mest betydningsfulde middelalder monument.

I 1354 blev Frascati involveret i Cola di Rienzos kamp mod Colonna-familien om genskabelsen af en romersk republik, da byen husede hans infanteri - og bueskyttetropper. Gennem hele den periode (1305-1425) hvor pavemagten var flyttet til Avignon, var Frascati bedre kendt som "Castrum" en simpel fæstning ejet af Colonnafamilien indtil magten overgik til pave Pio II (1458-1464; nr. 210), der gav byen en fæstningsstruktur med beskyttende mure.

Efter Pio II's død vendte familien Colonna med Marcantonio Colonna tilbage for kort periode omkring 1515. Kort efter overtog Farnese-familien med pave Paolo III (1534-1549; nr. 220) magten over byen og kaldte den "Tusculum Novum" samtidig med at familien gennemførte en ny byplan. Dette blev en opgave for Antonio da Sangallo (il Giovane). Dette ændrede totalt byens image, da man nedbrød mange dele af murene og befæstningerne, og efter afslutningen på Kirkemødet i Konstanz 1559, begyndte de rige romerske familier at investere i arbejder med stor social prestige. Dette gav anledning til et stort antal villabyggerier i renaissance- eller barokstil i hele Castelli Romani. Frascatis rolle som "service område" for de mange villaer betød en ekspansion af byen ned ad bakkesiderne og en styrkelse af byens centrum, hvor S. Pietro blev indviet i 1593 og overtog rollen som domkirke efter S. Maria in Vivario, der efter byudvidelsen lå uden for centrum.

De følgende århundrede forløb - med få undtagelser - uden de store historiske hændelser i byen. I 1849 blev byen besat af franske tropper - de skulle hjælpe Pave Pio IX mod Garibaldis tropper. I 1856 nåede jernbanen fra Rom frem til byen og efter Pavestatens fald i 1870 blev Frascati indlemmet i Kongeriget Italien.

I 1941 blev Frascati dramatisk involveret i 2. Verdenskrig, da den feltmarskal Kesselring opslog sit hovedkvarter i byen og der blev anlagt antiluft-skyts bastioner på de højtliggende områder. Da Italien overgav sig den 8. september 1943, blev byen udsat for et kraftigt og ødelæggende bombardement.

 

En rundtur i byen

Man kommer ind i byen fra Piazza Marconi, hvor der er mange parkerings-pladser og krydsende busser fra alle dele af området. Op til pladsen ser man Palazzo Civico og den kommunale park med Villa Torlonia. Piazza Marconi nr. 6 huser Scuderie Aldobrandini - Museo Tuscolano, en fin samling kronoligisk ordnet med fund fra den republikanske og kejserlige tid. Endvidere er der en samling modeller af tuscolo villaer. 

 

Villa Torlonia

I henhold til traditionen er villaen opført på en række grunde der tilhørte Lucullus. Hele området blev i 1563 købt af Annibal Caro, der opførte en villa. Under 2. verdenskrig blev villa og park helt ødelagt, i dag er parken reetableret og tilhører de lokale myndigheder og fungerer som en offentlig park,

Fra Piazza Marconi holdes til højre ind på Piazza Roma, hvorfra man fortsætter op ad Via Palestro eller Via Battisti til Piazza S. Pietro.

S. Pietro (Duomo)

Kirkebyggeriet blev påbegyndt i 1598, kirkens barokfacade blev tegnet og opført af Girolamo Fontana (1669-1701). Kirken er formet som et græsk kors, der er nogle seværdige værker:

2. kapel th:

* Crocifisso fra XII årh.

3. kapel th:

* Domenichino: ”Madonna”

Over hovedalteret

* Ferrucci: "Peter får overdraget nøgler til Himmerriget". Et relief fra 1612.

2. kapel tv:

* Madonna del Gonfalone" fra XIV årh.

* Gravmonument for Prince Charles Edward Stuart (død 1788).

Prince Charles og broderen Henry tabte slaget ved Culloden (Skotland) i et forsøg på at genvinde den engelske trone til den katolske Stuart-familie. Henry blev senere i 1747 af pave Benedetteo XIV udnævnt til kardinal og biskop af Tuscolo. Både Charles og Henry er dog endeligt begravet sammen med faderen James III i Vatikanets grotter og i S. Pietro in Vaticano har A. Canova udført et gravmæle udformet som en pyramide.

For enden af pladsen ved den store fontæne holdes til venstre mod Piazza Gesu.

 

Chiesa del Gesù

Facaden af travertin er et værk af Pietro da Cortona. Kirken er opbygget som et latinsk kors med et enkelt skib. Kirken er "consecrated" til kardinal Enrico Duke of York, biskop af Tuscolo i 1773. Indenfor er der fresker i absis og krydshvælv af Andrea Pozzo og på væggene af hans elev A. Colli.

 

Fra Chiesa del Gesù holdes der venstre om kirken ad Via Caroli ned Via dell Olmo, hvor Piazza Mercato ligger til højre, men holdes til venstre kommer man ligeud til Piazza Paolo III, hvor man kan se campanilen til S. Maria in Vivario.

 

S. Maria in Vivario

Kirken er opført af pave Clemente V (Pave nr. 195, 1305-1314. Han blev af den franske kong Filip den Smukke tvunget til at flytte pavetolen til Avignon) på resterne af en antik kirke. Facaden er fra 1700 tallet men den lille romanske kampanile er fra kirkens opførelse.

 

Ved siden af den lille S. Maria in Vivario ligger så Rocca

Fæstningen med de tre tårne er oprindeligt en del af det middelalderlige forsvarsværk ombygget i det XV årh. til Palazzo Vescovile.

Chiesa di S. Francesco

Kirken ligger lidt uden for byen på vejen ud til Villa Tuscolani eller Villa Aldobrandini (se nedenfor). Fra Piazza Marconi går man ud ad Viale Cattone og lidt efter ved Villa Lancelotti drejer man til højre op ad Via Guglielmo Massaia. Her passerer man en sideindgang til Villa Aldobrandini før man når frem til kirken.

Den blev opført i 1575 på resterne af en antik villastruktur. Som de øvrige kapucinerkirken har også denne en facade der står som et smalt rektangel på en akse under en trekantsgavl.  Inden for er det enkelt skibet kirkerum et manieristisk mesterværk af Guilio Romano og Pomarancio. I det tilhørende kloster har kardinal Guglielmo Massaia oprettet et missionsmuseum "Museo Etiopico", der kan besøges dagligt mellem 9-12 og 16-18. Her kan man se hvad kardinalen indsamlede medens han var missionær i afrika mellem 1846 og 1880. Efter besøget er der mulighed for at se op til Villa Tusculana, hvis hovedindgang ligger få skridt over kirken.

 

Berømte villaer uden for Frascati

Der er desværre ikke besøgsmuligheder ved ret mange af nedenstående bygninger.

 

Villa Aldobrandini

Hovedindgangen til haven og den lange allé op til villaen ligger på Piazza Marconi, fra denne plads køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via Massala der følges op til villaens sideindgang.

Villa Aldobrandini blev købt af pave Clemente VII (1523-1534) og givet til hans nevø kardinal Pietro Aldobrandini, som betaling for hans diplomatiske arbejde med at få fyrstedømmet Ferrara ind under pavestaten. Bygningen er tegnet af Giacomo delle Porta  (1540-1602) og opført under ledelse af Carlo Maderno

og Giovanni Fontana i de første 10 år af 1600-tallet. I forbindelse med villaen tegnede Giacomo della Porta også et halvcirkulært ninfeo.

 

Villa Falconieri

Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man ved en vejgaffel holder til højre over i Via Borromini, der så fører ud til villaen.

Dette er den første af villaerne i Tuscolo grundlagt mellem 1545 og 1548 af Alessandro Ruffini, biskop af Melfi. Villaen overgik senere til Falconieri familien, som lod Borromini restaurere og ombygge bygningen. Indenfor er villaen udsmykket med fresker af C. Marotta, C. Ferri og P. Ghezzi. Bygningen blev slemt medtaget under 2. Verdenskrig. I dag huser bygningen The European Educational Centre.

 

Villa Tuscolana

Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via Massala der følges forbi Villa Aldobrandini helt ud hvor vejen drejer ned mod S. Francesco (med Museo Etiopico). Villa Tuscolana eller Villa Rufinella blev bygget for kardinal Rufini efter tegninger af Luigi Vanvitelli.

 

Villa Borghese

Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man efter et stort haveområde holder til venstre ad Via Canina og i det næste kryds holder til højre ad Viale Consalvi der fører ud til villaen der ligger på højre hånd. Villa Borghese blev grundlgt i 1604-1605 af Ferdinando Taverna, men blev hurtigt købt til kardinal Scipione Borghese og hans onkel pave Paolo V (1605-1621), der udvidede bygningen og tilføjede den monumentale hovedindgang "Portale delle Armi".

 

Villa Mondragone

Med bil kører man 1 km ud af SS 216 mod Monte Comprati.

Kardinal Marco Sittico Altemps opførte mellem 1572 og 1574 denne imponerende bygning tegnet af Martino Longo som skulle huse pave Gregorio XIII (1572-1585). Kardinal Altemps byggede senere en parallel bygning til den første og gav den navnet Palazzo della "Retirata". Til ære for pave Gregorio XIII, hvis våbenskjold indeholdt en drage, blev hele komplekset kendt som "Mondragone". Det var i denne villa paven den 24. februar 1582 underskrev dokumentet "Inter gravissimas pastoralis offici nostri curas", som reformerede den julianske kalender. I 1613 overtog kardinal Scipione Borghese villaen.

 

Fra Frascati er det nemt at finde vejen til resterne af det antikke Tuscolo, Fra den store parkeringsplads Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone, der drejes til højre ad Via cardinal Massaia, der følges ca. 4 km gennem et flot skovområde med storslåede udsigter indtil man når frem til området med de antikke rester 610 meter over havets overflade.