Club Diana
Villa Diana
er et delejerprojekt (time-share), hvor der til hver af de 8 lejligheder hører
et delejerbevis for hver af ugerne 6-52. Hver delejer har pligt til at være
medlem af Club Diana, som er foreningen for delejerne i Villa Diana. Dersom et
delejerbevis tilhører flere i forening, udgør disse ét medlem. Delejerbeviset
kan sælges eller gå i arv ligesom anden fast ejendom.
Foreningens
formål er at fremme de dansk-italienske kulturelle forbindelser gennem at
besidde ejendommen Villa Diana, Via Nemorense 4, Nemi, Italien, og desuden at
varetage medlemmernes interesser som delejere af Villa Diana.
Prisen på timesharebeviset afhænger af
lejlighedens størrelse og på årstiden. På siderne med "Køb og leje" kan man finde en prisliste med de oprindelige priser på delejerbeviserne.
Udover
prisen for timeshare - delejerbeviset - betaler ejerne et årligt
kontingent, der dækker udgifterne til vedligeholdelse og drift af ejendommen.
Størrelsen af kontingentet
fastsættes på den årlige generalforsamling.
I Club
Diana er bestyrelsen ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af Villa Diana.
Kontingentet
skal dække de faste udgifter til skatter, afgifter, el, vand,
vedligeholdelse, reparationer og vicevært. Ikke mindst skal kontingentet
også
dække udgifterne til rengøring, vask sengelinned,
håndklæder, viskestykker mm.
Vicevært Raniero har det lokale ansvar for gennemførelsen af
reparationer og fornyelser, pasning af swimmingpool, terrasse og have.
Viceværten har fast daglig træffetid (undtagen onsdag) i restauranten i
tidsrummet 12.00-13.00 eller 18.00 - 19.00.
|