Albano |

Det nuværende
bycentrum dækker over flere af antikkens store villaer, blandt andet Pompejus (Pompeo
Magno (106-48f.Kr) romersk feltherre og statsmand)
kæmpevilla og senere kejser
Domiziano
(81-95) villa. I samme område grundlagde
kejser
Septimus Severus mellem 202- 211 "Castra Albana" til den 2. parthiske
legion. I byen er der mange "spor" efter dette Castrum i form af termer, teater,
cisterner mm.
Den første by opstod engang i
300-tallet, måske bestående af kristne for den første kirke indviet til S.
Giovanni blev grundlagt af kejser
Konstantin
(306-337). Byen blev i 460
bispesæde, men efter Romerrigets undergang er byen flere gange blevet ødelagt
af goterne og andre stammer, der invaderede den italienske halvø. Fra 946 til
1697 blev byen behersket af
Savelli-familien, dette er dog med afbrydelser, da
byen adskillige gange ødelægges i de indbyrdes kampe mellem de førende romerske
familier. Byen købes i 1697 af pave
Innocenzo XII; (1691-1700)
og lægges ind under pavestaten og
herefter følger byens historie Pavestatens frem til 1870. Byen blev
stærkt beskadiget under 2. verdenskrig.
Seværdigheder i byen.
Fra Genzano/Velletri kommer man
til Albano ved Borgo Garibaldi, hvor der straks kan holdes tilhøjre til Via
Cavour, hvor man kan parkere overfor Villa Ferrajoli (Museo Civico). Hvis man
kommer med bussen fra Genzano standser den ved stazione, der ligger lidt syd for
hovedgaden. Kommer man fra Rom eller måske nord om byen er der parkering på Piazza Sabatini eller Piazza Mazzini, der begge ligger omkring domkirken.
Villa Venosa-Boncompagni
blev bygget i 1857 og parken blev anlagt i 1885. Nu kaldes bygningen for Villa
Ada og parken Parco Comunale
Uanset om man
parkerer i den ene eller anden ende af byen, vil en gåtur frem og tilbage ad
hovedgaden Corso Matteotti og Borgo Garibaldi være ca. 2200 meter og vil man
spadsere til den "yderste" seværdighed det romerske "anfiteatro" så vil turen
blive forlænget med 1200 meter. |
Cattedrale di S. Pancrazio
(Duomo)
Den oprindelige kirke "S. Giovanni Battista" blev bygget i 334-336 af Konstantin
den Store, men kan forsat se resterne af de oprindelige fundamenter. Den er
ombygget flere gange og optræder i dag som "barokkirke”. Facaden er fra 1722
og tegnet af Carlo Buratti. Det indre er ombygget i 1854. Udsmykningen er ikke
epokegørende, men der er følgende seværdige ting:
* Apsisbillederne er udført af Pietro Gogliardi (1809-90)
I midten: S. Pancrazio's apoteose
t.v.: S. Helena med korset (Korsets
mysterium
t.h.: Konstantin ser korset
Der er en række
billeder som:
* Fontebuoni (1580-1626): Bebudelse med S. Biago og S. Girolamo
* Ubekendt (1610): Madonna del Rosario med S. Pancrazio og S. Domenico
* Gaspard de Crayer: Begrædelse
* A. Milani (1675-1749)
- Madonna med S. Bonaventura, S. Carlo og S.
Pietro Igneo
- Madonna del Suffragio med S. Gregorio og S. Luigi
Gonzaga
* G. M. Morandi (1622-1717): S. Tommaso da Villanovas godgørenhed
|
Fra Duomo går man
ind mod centrum ad Via de Gasperi ved ad anden vej på venstre hånd
holdes til venstre op til
Chiesa di S. Maria della Rotonda
Kirken er bygget i
dele af ruinerne fra kejser Domitians villa og Castra Albana, den blev indviet
første gang 1060, kampanilen er fra det 12. årh. Kirken er en rundkirke udstyret
med fire nicher med udsmykning.
* Apsis. En freskocyclus fra15. årh. med fem billeder fra "Korsets
historie"; herover en "Dommedag".
*
byzantinsk Madonna, 8. årh.
*
fresko: Anna Selvtredie; Maria med barn omgivet af 2 helgener.
Efter besøget i S.
Maria della Rotonda tilbage til Via de Gasperi, hvor man også kan se
Palazzo della Curia Vescovile
(del
cardinale Lercari)
* atrium med stuk: 1726
* fire antikke statuer: Hygiea, Hercules, satyr, Meleager
* I 'Casino Lercari' malerier af Filippo Raguzzini (1680-1771)
foran paladset et eksedra fra det 18. årh.
|
Der fortsættes ad
Via de Gasperi frem til
Porta Pretoria
Resterne fra
hovedindgangen til "Castra Albana" med tre buer flankeret af tårne. Porten blev
slemt beskadiget under bombardementet i 1944.
Man går højre om
Porta Pretoria ned til Corso Matteotti ved Palazzo Savelli (nu Municipio)
c. 1200 på den anden side ligger
Chiesa di S. Pietro
Kirken blev bygget i perioden 514-527 og man anvendte en rektangulær aula i Septimius Severus antikke termeanlæg "Cellomaio". Kirken blev restaureret i
midten af 1800-tallet og man bevarede det gamle træloft og de antikke buer i
væggene.
Inden for er der følgende seværdigheder:
*
I venstre side: en romersk sarkofag fra 3. årh. der er genanvendt
som alter
|
*
I højre side: Parti af fresco med helgener og korsfæstelsesscene
fra det 13. årh.
*
Et gravmonument for Savelli'erne (1544-1547)
* Billede tidligere tilskrevet Gherardo delle Notti (Gerard van
Honthorst 1590-1656): Madonna med barn og helgener.
Bagved kirken
ligger den store Parco della Rimenbranza med Fontana dei Delfini.
Delfinerne blev fundet i 1884 oppe ved Cisternone og indgik så i et fontæne
der tidligere stod foran Palazzo Doria Pamphili, men i 1932 blev
fontænen flyttet til denne park.
Villa Ferraioli
Oprindelig hed
bygningen Casino Benucci, den blev opført af arkitekt: Gaspare Gasparoni omkring
1834 med en smuk nyklassicistisk park. Bag ved villaen finder man Fontana del
Museo Civico ligeledes fra 1800-tallet. I dag anvendes bygningen til det
lille, men meget spændende Museo Civico, der præsenterer ting fra de mange
udgravninger af antikkens villaer.
|
På museet kan man løse billetter (med fører)
til to enestående seværdigheder Cisterone
og catacombe di S. Senatore, begge steder er absolut et besøg værd selv
om guiden kun taler italiensk eller meget lidt engelsk. Der findes dog en
engelsksproget folder på museet.
Vejen til
katakomberne går ud af Corso Garibaldi mod Genzano indtil den første
"vejgaffel", hvor der holdes til højre. Før man når frem til S. Maria della
Stella ligger der resterne af et antikt gravmæle på venstre hånd.
Tomba degli Orazi e Curiazi
Ifølge legenden
(hos Livius) er der tale om et antikt gravmæle for tre romerske og tre
albani-brødre, der kæmpede for hver sin by (Rom og Alba Longa), men med sejr til
romerne. På det rektangulære podium af kvadere står en afstumpet stenkegle på
hvert hjørne og en højere støtte i midten. Det hele er restaureret i 2006.
|

Chiesa di S. Maria della Stella
Oprindeligt et romitorio og kloster, der i 1561 blev overtaget af
Karmelitterordenen. Til højre for kirken er der anlagt en speciel kirkegård (Cimitero
della Stella) for dem der døde under en pestepidemi i 1700-tallet. Inden for i
kirken finder man et
* alterbillede: Maria, 1400-tallet.
Men det vigtigste
finder man under kirken
Catacomba di S. Senatore
Katakomben blev
opdaget i 1720, men dateres tilbage til 3. årh. og omtales i en "guide" fra
midten af det 7. årh. som et sted hvor der er begravet utallige helgener og
martyrer. Denne beskrivelse er den tidligste information, der findes om katakomben i Albano ved Via Appia. Endnu i det 6.
årh. blev der foretaget begravelser men i det 8-9. årh. sluttede dette med få
undtagelser. I det 12. årh. blev katakomben brugt til andre formål som fx
skjulested, når middelalderens krige rasede i og uden for Rom.
Herefter
glemte man alt om katakomben indtil den blev genopdaget i 1571, hvorefter man
påbegyndte en udforskning og en udgravning der kulminerede omkring 1868 med
arkæologen G.B. de Rossi. Mange af fundene fra udgravningerne vises i dag på Museo Civico.
Katakomben
består ikke som man normalt af lange gange med gravkamre langs siderne, men af
større eller mindre hvælvinger i den vulkanske stenart (Lapis Albanus), alt er
helt irregulært rettet efter, hvor hvælvingerne er opstået.
|

Indgangen til
katakomben på Via Appia Antica er den oprindelige med en stentrappe, der fører
ned til den centrale krypt til venstre for trappen. I denne krypt, der får lys
fra en skakt, blev de første begravelser foretaget i det 3. årh. før end
katakomben blev planlagt i det 4. årh. I denne centrale krypt er der en smal
niche udsmykket med et vægmaleri, der kan dateres til et sted mellem
slutningen af det 4. årh. og begyndelsen af det 5. årh. Billedet forestiller
en ung mand med en gylden glorie, sandsynligvis helgenen S. Senatore, til hvem den
ovenliggende kirke var dedikeret.
På den venstre væg
i nichen er der et stort vægmaleri forestillende Kristus omgivet af 4 helgener
fra Albano (S. Smaragdus,
S. Paolo; S. Peter og S. Lorenzo) og 2 "sponsorer" af den kristne menighed i Albano. Billedet er dateret til slutningen af det 5. årh. eller begyndelsen af
det 6. årh. og i stilen anes en begyndende påvirkning fra Byzantinsk kunst.
Billedet i den
centrale apsis forestillende Kristus (Pantocrator), Maria og S. Smaragdus er
tydeligt byzantinsk i sit udtryk. Det er dateret til det 11.eller 12. årh. i
en periode, hvor biskoppen af Albano var kardinal Basil af græsk-orientalsk
oprindelse.
|
Efter besøget i
katakomben vender man tilbage til museet og Via Cavour. Hvis man skal besøge
Cisterone ledes man op ad Via S. Francesco, hvorfra man kan fortsætte til
Anfiteatro Romana, og derfra til Chiesa dei Capuccini og videre
nedad mod byen til S. Paolo.
Herfra går Via L.
Murialdo direkte ned til Duomo.
Cisterone
Denne imponerende
cisterne er konstrueret af kejser Settimius Severus (193-211) for at opsamle vand
til den Castra Albana og den 2. legione Partica. Cisternen fik sit vand fra to
acquadukter, der løb gennem siderne af kraterranden omkring Albanersøen.
Cisternen er opbygget i 5 store "skibe" adskilt af i alt 36 søjler i 4 rækker,
længden varierer fra 47,90 meter til 45,50 meter og bredden fra 29,62 meter til
31, 90 meter og dækker 1.436,50 kvadratmeter og den kan rumme omkring 10.132
kubikmeter vand. Dette er den eneste cisterne der fortsat fungerer på trods af en
2000 årig historie.
|

Chiesa og abbadia di S. Paolo
(Santuario
di S. Gaspare)
Kirken og
kampanilen er bygget i 1282 for kardinal Giovanni
Savelli den senere pave Onorio
IV. Kirken blev kraftigt ombygget i 1769 af kardinal Marcantonio Colonna.
Kampanilen er på et senere tidspunkt blevet forhøjet. I 1821 blev kirken og
klostret overdraget til Congregazione fondata da S. Gaspare del Bufalo (romersk
missionær 1786-1837, begravet i kirken).
Inden for kan man se
følgende:
*
Guido Reni: ”S. Michele”.
*
Pietro da Cortona
“Il Battesimo di S. Paolo della Cecità”.
Måske
er begge billeder kopier, og de originale findes
i S. Maria della Concezione -
på Via Veneto i Rom.
Chiesa dei Cappuccini
Bygget 1618-1635
af Flaminia Colonna Gonzaga, som også er patrona della chiesa og kirken blev
oprindeligt indviet til S. Francesco e Bonaventura. Klostret ligger for enden af
en lang allé - Via S. Francesco da Assisi - der udgår nede fra byens hovedgade.
Det udgør et fast sluttet anlæg, som et gejstligt
kastel. Kirkens facade er blot en skærm, ingen detaljer gør sig bemærkede,
skønheden i denne gruppe hvide bygninger beror alene på kubens enkle samspil og
placering i landskabet.
|
Inden for
Højalter:
* Gherardo delle Notti (1590-1656): ”S. Francesco og S. Bonaventura præsenterer Flaminia Colonna for Maria” i billedets baggrund ser man Palazzolo og Monte Cavo. Billedet er signeret og dateret 1618. Det er bestilt af Flaminia Colonna Gonzaga.
I sakresti:
* F. Barocci: ”Kristus og Maddalene” (1590).
Anfiteatro Romano
Det romerske
teater bygget i midten af 200-tallet i forbindelse med Castra Albana.
Og så kan man uden
for turen besøge endnu et par kirker og paladser, som man måske møder på sin
vej.
Chiesa di S. Maria delle Grazie
Tæt ved Museo
Comunale.
Kirken tilhører oprindeligt franciscanerne, men nu fungerer bygningen som et
nonnekloster.
Cappella della Madonna di Loreto
* Sebastiano Conca
(1680-1764): ”Madonna di Loreto con S. Ignazio og S. Francesco Xaverio”
|
|
Villa / Palazzo Corsini
På venstre side af Via Garibaldi når man kommer fra Ariccia.
Tidligere tilskrevet arkitekten Ferdinando Fuga (1699-1780), han arbejdede også
på Palazzo Corsini i Rom. Nu tilskrives byggeriet Paolo Posi, Siena (1. halvdel
af 1700-tallet. Udsmykningen af repræsentationssalene tilskrives Giovanni
Battista Marchetti fra Siena.
Vest for Albano finder man
Castello Savello,
der var hovedsæde for
Savelli-familien fra 12. til 15. årh. Familien har
haft tre
paver Gregorio II (715-731), Onorio III (1285-87) og Onorio IV (1285-1287).
Forskellige familiemedlemmer besatte det vigtige embede 'Custode del Conclave'
i en årrække mellem 1430-1712.
|