|
Urbano VIII, Barberini (1623-1644,
pave 235)
|

Maffeo Barberini blev født 1568 i Firenze. Fra 1604-1607 var han nuntius
i Paris, kardinal fra 1606 kardinal og i 1608 til 1617 var han biskop i
Spoleto, medens han fra 1611-14 var pavelig legat i Bologna. Han blev
valgt til pave i 1623.
Dette pontifikat er præget af en grænseløs nepotisme, en fantastisk
byggeaktivitet og en for kirkestaten katastrofal finanspolitik, alt
imens 30-årskrigen (1618-1648) rasede i Europa.
Pave Urbano VIII støttede Frankrig og kardinal Richelieu i kampen mod
Habsburgerne, da de sammen havde en rodfæstet frygt for et stærkt kejserdømme.
På trods af kampe i Lombardiet omkring Mantova, hvor franske og pavelige
tropper vandt over spanske tropper, lykkedes det at holde Pavestaten ude
fra de værste kampe under trediveårskrigen. Urbano VIII udnævner
jesuitten Giulio Mazarini som pavelig diplomat ved det franske
hof. Han bliver i 1638 fransk statsborger og udnævnt til kardinal med
navnet Mazarin, på trods af at han aldrig havde tilhørt den gejstlige
stand. Mazarin bliver i 1642 ledende minister i Frankrig.
|

På trods af den store religionskrig med de dybe kirkelige interesser
fortsatte Urbano VIII forgængernes arbejde med at gøre Rom til verdens
hovedstad. Han lader i 1633 G.L. Bernini bygge baldakinen over
hovedalteret i S. Pietro, det skal ikke glemmes, at bronzen blev
"stjålet" fra Pantheon's portik. Han opfører Palazzo Barberini, i
den store audienssal maler Piero da Cortona et af barokkens hovedværker,
"Pave Urbano VIII's indtog i himlen". I 1634 opfører Borromini kirken og
klostret S. Carlo al Quattro Fontane, han skaber først de sidste dele
heraf facaden omkring 1664. Samme år påbegynder Bernini arbejdet med en
ny Trevi-fontæne.
Pave
Urbano VIII udbygger Roms befæstning i 1625 ved at opføre en mur på
Gianicolo, der forbinder murene omkring Vatikanet med den Aurelianske
bymur, ved den lejlighed tages mere bronze fra Pantheon for at støbe
kanoner til Castel S. Angelo. I Albanerbjergene ved Castel Gandolfo
ca. 20 km. fra Rom, lader han opføre en pragtvilla som pavelig
sommerresidens. Alle disse fantastiske byggearbejder lagde Kirkestatens
økonomi i ruiner.
|
En af de meget negative aspekter ved dette pavedømme er Urban VIII's
inkvisitionssag mod Galilei i 1632. I sin bog "Samtale om de vigtigste
Verdenssystemer" diskuterer Galilei sine opdagelser og anskuelser, og på
trods af tilladelse fra censuren til udgivelsen anklager inkvisitionen
ham for at overtræde forbuddet fra 1616, og den store videnskabsmand
måtte over for de høje kirkelige potentater afsværge "sin tåbelige tro"
på Kopernikus' lære og love "i fremtiden at tro som kirken lærer det".
Denne ed reddede Galilei fra døden på bålet som det tredive år tidligere
var sket med Bruno.
Paven er begravet i S. Pietro, hvor G. L. Bernini har skabt et af sine
fantastiske monumenter, der kan ses i venstre side af apsis.
|