|
Pio XI, Ratti (1922-1939,
pave nr. 259) |
Ambrogio Damiano Achille Ratti blev født 1857 i Desio, Milano. Fra 1882
var han professor ved præsteseminariet i Milano, fra 1888 præfekt for
Biblioteca Ambrosiana (Milano), derefter fra 1907 præfekt for
Vatikanbiblioteket. Fra 1918 nuntius i Polen, 1921 kardinal og
ærkebiskop af Milano for derefter at blive valgt som pave i 1922.
Efter omvæltninger efter Den Første Verdenskrig forsøgte paven (1922-25)
gennem konkordater at få orden på de kirkelige forhold i Mellem- og
østeuropa. Det kirkepolitiske betydeligste resultat var dog løsningen på
det problem der havde hersket siden 1870 - forholdet til den italienske
stat. I 1929 indgik Den Hellige Stol og den italienske, fascistiske
regering under Benito Mussolino
det konkordat (Trattati del Laterano),
der afsluttede striden mellem den katolske kirke og den italienske stat.
Aftalen garanterer suverænitet for Den Hellige Stol og etablering af en
ny stat ellers bestod den af tre dele. For det første en traktat om gensidig
anerkendelse og katolicismen blev anerkendt som statsreligion. For det
andet var der en finansiel aftale, hvor Vatikanstaten fik erstatning for
de kirkelige besiddelser, der blev nationaliseret i 1870. For det
tredje en
aftale, som fastlagde kirkens myndighedsområde i samfundet.
|
Den samlede
aftale regnes for Mussolinis største politiske triumf, da kirken lovede
at støtte regimet og erkendte at Rom var Italiens hovedstad. Til gengæld fik kirken en betydelig åndelig
handlefrihed for egne kulturorganisationer, betragtelige økonomiske
fordele samt en række indrømmelser på vigtige områder som
religionsundervisning, familielovgivning og de private skoler.
Efter konkordatet består Vatikanstaten af Vatikanet og Peterspladsen, de
tre hovedbasilikaer (Laterankirken, S. Maria Maggiore og S. Paolo fuori
Mura), Universita Gregoriana, S. Spirito in Sassia med det store
hospital, enkelt stående bygninger, paladser og villaer rundt om i Rom
samt Castel Gandolfo ved Albanersøen.
|
I 1947 blev konkordatet gjort til en del af den italienske republiks
grundlov. Pio XI gik ind for tekniske fremskridt og som en del af
traktaten fik kan ført en jernbanelinje ind til en jernbanestation i
Vatikanet og Marconi konstruerede Vatikanets radiostation.
På trods af lateranaftalerne arbejdede paven på mange områder mod styrets
interesser. I en række "encyklika" blev der protesteret mod fascistisk
indoktrinering i skolerne, krigen i Etiopien, samarbejdet med Franco
og Hitler og indgrebene mod kirkens frihed.
Pave Pio XI var leder for kirken gennem de turbulente år op mod den 2.
verdenskrig. Han protesterede imod nazismen, stærkest i rundskrivelsen
"Mit brennender Sorge" (1937)
Han udstedte adskillige sociale encyklika, hvor der blandt andet blev debatteret ægteskab og familie,
den sociale orden og den økonomiske krise.
I Vatikanet lader Pio XI oprette en jernbanestation, en radiostation og
et pinakotek og sommerresidensen Castel Gandolfo udstyres med en
observatorium. Der afholdes
der jubel år i 1929 og 1933. Ellers var paven vist mest berømt for i et
dekret at fastslå, at ethvert fremskridt var imod pavens vilje.
Pave
Pio XI døde i 1939 og er bisat i S. Pietro.
|
