|
Ippolito Aldobrandini blev kardinal i
1585. Han var en selvproklameret asket og tilhænger af Filippo
Neri, men han førte en ekstravagant husholdning og drev pavestatens
finanser mod ruin. Han udnævnte samtidig tre af sine tre nevøer
- den ene kun 14 år - til kardinaler. Han styrkede inkvisitionen,
bandlyste jødiske bøger og henrettede adskillige anderledes tænkende.
Under denne pave foregik opgøret med dominikanermunken
Giordano Bruno, der allerede i 1576 var anklaget for kætteri og siden
havde forkyndt sin vranglære rundt om på Europas universiteter. Han
afviste teorien om Jorden som verdens midtpunkt, og opstillede en
teori om et uendeligt univers uden midtpunkt. Bruno blev i 1592 lokket
til Venezia, der sendte ham til Rom, hvor han efter 8 års
fængsel i 1600 blev brændt på Campo di Fiori.
Paven får ikke bilagt en strid mellem
jesuitter og dominikanere, men han får med succes i 1598
pacificeret stridighederne mellem
Spanien og
Frankrig.
Han lod Maderno udføre en statue af S.
Cecilia musikkens skytshelgen, dette skete i forbindelse med åbningen af S.
Cecilias grav. Skulpturen kan ses i kirken S. Cecilia in Trastevere.
I 1592 blev S. Maria della Scala, det
tilhørende kloster og apotek bygget i Trastevere. I 1598 byggede den gamle
Pietro Bernini (faderen til Gian Lorenzo) fontænen med den synkende båd ved
den spanske trappe.
I 1600 lader pave Clemente VIII afholde
det 12. jubelår, hvor det anslås at 1,2 mill. pilgrimme besøger Rom. Han
bisættes i S. Pietro, men pave Paolo V lader bygge et mausolæum til ham i
Capella Borghese i S. Maria Maggiore. |
