Fabio Chigi var karrierediplomat i
Pavestaten fra 1628, han blev ordineret i 1634 og blev i perioden 1639-1651
biskop af Nardó og Nucio i Køln, hvor han repræsenterede Pavestaten i
fredsforhandlingerne efter 30-årskrigen. Han blev statssekretær i 1651 og
kardinal i 1652. Han blev valgt til pave efter 80 dages konklave med stærk
opposition fra kardinal Mazarin, den franske regeringsleder under kong
Ludvig den Fjortende.
Paven bekæmpede af al magt udbredelsen af
protestantismen - Jansenismen - specielt i Frankrig og Italien. Alessandro
VII er den sidste i rækken af de store byggepaver fra de rige familier,
denne gang en bankfamilie fra Siena. I dette pavedømme er barokmesteren
G. L. Bernini på spil overalt.
Porta Popolo ombygges i 1556 i
forbindelse med dronning Christina af Sveriges modtagelse ved Pavehoffet.
S.Andrea al Quirinale opføres i
1658-1661.
Scala Regia bygges i Vatikanet
1663-1666.
Den
mægtige kolonade der skaber Piazza S. Pietro op mod Maderno's facade
færdiggøres.
Alessandro VII's gravmæle (se billedet)
er et af Berninis sidste værker, det kan ses i S. Pietro