::Villa Diana - Nemi::

Kejservillaen

Teksten på denne side er helt og holdent baseret på artikler og foredrag af Pia Guldager Bilde, direktør ved Århus Universitet, Institut for Klassisk arkæologi. En større og mere præcis gennemgang af udgravningerne ved Nemi-søen finder man på web-stedet http://csanet.org/newsletter

Allerede i senrepublikansk periode i 2.-1. årh.f.Kr. blev der anlagt en perlerække af pragtvillaer i Albanerbjergene. Også området ved Nemisøen tiltrak de velhavende romere. Der er fundet ruiner af mindst fire store villaer fra den senrepublikanske periode og den tidlige kejsertid. Tre af dem er gengivet på det første, topografiske kort over området, det blev udført af lederen af det romerske antikvitetsvæsen - Pietro Rosa - i 1853.

Den bedst kendte ligger ved søens sydvestlige ende under Genzano i lokaliteten S. Maria. En anden villa befinder sig mellem skibsmuseet og helligdommen i lokaliteten La Valle.

På et bredt plateau oppe over Nemisøen lå to villaer, den ene i lokaliteten Le Piagge. Endelig fortæller litterære kilder at C. Iulius Caesar i 50 f.kr. byggede sig en villa ved Nemisøen. Kejserbiografen Sueton skriver, at da den var opført, rev Caesar den ned til grunden igen, da han ikke var tilfreds med den. De litterære kilder fortæller endvidere, at en samtidig slægtning til Caesar, L. Iulius Caesar, hvis bedstefar var bror til diktatorens bedstefar, havde en villa i Nemus Aricium.

Kejser Augustus' bedstefar M. Atius Balbus, stammede fra Aricia. Augustus's argeste modstander i kampen om magten efter Caesars død, Marcus Antonius, omtalte spottende Augustus's bedstefar som parfumesælger og bager fra Aricia. Atius var gift med Caesars søster Iulia d. Y. og deres datter, Atia, kejser Augustus' mor, var født og opvokset i Ariccia by.

Fra udgravningerne i 1880’erne i S. Mariaområdet blev der rapporteret om et nymfeum, en cisterne, reticulatmure, marmor- og granitsøjler, hermer – hvoraf en med den græske komediedigter Menandros’ navn, terrakottafriser fra bygninger og meget mere.

De nordiske udgravninger 1998-2002

De fire nordiske institutter i Rom har i perioden 1998-2002 fået retten til at undersøge og udgrave området ved S. Maria på den sydvestlige bred af Nemisøen. Udgravningen af de synlige ruiner på et område af ca. 50.000 m²havde tre hovedformål:

- at udgrave, opmåle og registrere så store dele af villaruinen, at den kan forstås og eventuelt rekonstrueres på papiret som et antikt bygningsværk,

- at dokumentere bygningens faser, udsmykning og funktion,

- at danne basis for en fortolkning af villaen i sin lokale kontekst, der rummer søen med den bolværks- og kajfunktioner og emissariet, Dianahelligdommen i søens nordlige ende og øvrige ruiner ved søen samt Caligulas flydende paladser.

De foreløbige resultater af udgravningerne viser, at området har været besøgt af mennesker siden den mellemste bronzealder omkring 1500 år f.Kr. Fund viser, at der har været decideret beboelse i få perioder:

- Tidlig jernalder (ca. 1000-770 f.Kr). En lille fiskerlandsby ved villaen nordlige ende.

- Senrepublikansk periode (1. årh. f.Kr). Den oprindelige villa opføres (fase I)

- Julisk-claudisk periode (10 f.Kr. – 40 e.Kr). Genopbygning af villaen (Fase II)

- Sen neroiansk-tidlig flavisk periode (60-80 e.Kr). Ombygning/udvidelse af villaen (fase III)

- Trajansk-hadriansk periode (100-125). Ombygning af villaen (fase IV)

- Midten eller anden halvdel af 2. årh. Villaen forlades.

I villaområdet er der fundet mindst ni velbyggede jordfæstegrave på en gravplads fra det 6. årh. Gravene genanvender dels villaens vægge, dels byggematerialer fra villaen og bunden i gravene er udført meget omhyggeligt med marmorfliser fra villaens gulve og tegl. Der er ikke fundet rester af beboelse, der kunne være samtidig med gravpladsen.

I middelalderen og renæssancen blev der brændt kalk af villaens marmorudsmykning til brug i de lokale kirker og klostre. Frem til i dag har der været og er fortsat landbrugsaktivitet i området. Anvendelsen af villaområdet og genanvendelse af byggematerialer fra villaen i de forskellige perioder fra senantikken frem til i dag har medført, at bygningen på selv villaplateauet ikke står i nogen særlig imponerende højde – mange steder er endog gulvene pløjet op.

Villaens hovedstruktur er en aflang platform eller kunstig terrasse, på hvilken villaen er opført. Platformen måler ca 260 meter * ca. 60 meter og den består dels af den tilhuggede bløde klippe, dels er den bygget i romersk beton. Ud mod søen er terrassemuren mere end 5 meter høj. På denne platform befandt selve beboelsesafdelingen sig. På den nordlige halvdel af villaplatformen, er der fundet to store søjlehaller. Den ene – længst mod nord – er opført med et fundament af den lokale vulkanske stenart, peperino. Den var antagelig åben ud mod søen. Bag søjlehallen lå rækker af små firkantede rum, der sikkert har været soverum – cubicula. De blev i fase II udsmykket med sort-hvide mosaikker med geometriske mønstre. Et af rummene blev yderligere renoveret i fase IV, idet der i gulvets midte blev nedlagt en ny mosaik bestående af en medaljon udsmykket med eksotiske fugle også fremstillet med sorte og hvide mosaikstifter.

Syd for den omtalte søjlehal har man fundet en lukket søjlegård med en 40 cm bred og 75 cm dyb vandkanal foran. Gulvet bestod i fase III eller fase IV af fine, tynde marmorplader med marmorfliser i en kontrastfarve. Marmorgulvene viser, at dette har været en del af den rige afdeling af villaen. Mellem de to søjlehaller ligger et større rum, der antagelig var en fin spisesal med udsigt over søen. Der har efter al sandsynlighed på terrassens front været en lang søjlehal, hvor man kunne promenere uden for solens stråler og samtidig nyde udsigten over søen.

Dette understøttes af, at der i fase II fandt en renovering sted af den store terrassemur, hvor 59 små tøndehvælv blev opført i beton side om side for at støtte den oprindelige terrassemur, der var blevet ustabil. I samme byggefase – fase II – blev der etableret en hvælvet passage ind i terrassens indre. Passagen er synlig i dag, men efter ca 15 meter er den blokeret af ord og sten. Der er muligvis tale om en opgang til villaen fra søsiden.

Den egentlige adgangsvej til villaen er en ca 3 meter bred brolagt vej, som de offentlige romerske veje med mangekantede sten af den meget hårde vulkanske stenart basalt. Vejen blev bygget på en kunstig terrasse, og den kom ind til villaen i dens nordvestlige hjørne.

Fase III markerede betydelig byggeaktivitet i villaen. I denne fase udvides villaen i den korte ende. Mod nord opføres et lille badeanlæg og mod syd en monumental exedra. I villaens midterakse blev en stor cisterne bygget eller renoveret.

Cisternen blev anlagt på det højeste punkt i villaen. Dermed kunne vandtrykket bruges til at fordele vandet og til at sætte gang i de fontæner og andre vandinstallationer, som villaen rummede. Cisternen blev opført i beton i to parallelle, tøndehvælvede skibe. Dens ydre længde er 37 meter og den indere længde er 34 meter. Indvendigt er den næsten 8 meter bred med næsten 6 meter til loftet. Både udvendigt og indvendigt er cisternen forsynet med 9 stræbepiller for at sikre, at den ikke faldt sammen, når den var fuld af vand. Væggen er pudset med vandafvisende mørtel, der stadig er så velbevaret, at man kan se sporene fra de romerske værktøjer med hvilken mørtlen blev påført og pudset. Vandtilførslen er ikke fundet endnu.

Det lille badeanlæg i den nordlige korte ende af villaen blev bygget op ad en terrassemur, der bar endnu en brolagt vej, der gjorde det muligt for villaens beboere at komme fra villaen til badet. Badet havde mindst to etager: forneden servicegangene, hvor slaverne svedende fyrede op under kedlerne, der opvarmede visse af rummene, dels de egentlige brugsrum. Desværre er sidstnævnte blevet meget medtaget gennem tiden, men man kan alligevel få et indtryk af, hvor luxuriøst rummene var udstyret med marmorgulve og med marmor og glasmosaikker på væggene.

Exedra er villaens mest monumentale struktur. Denne bygning – der ligger i villaens sydlige kortende – er støbt i beton direkte op ad den bløde pozzolana klippe. Bygningen er i to etager og består af et hesteskoformet rum åbent mod søen med en diameter på 21 meter og en dybde på 17,5 meter flankeret på begge sider af to toetagers sidefløje. Den samlede bredde er 48 meter, og den synlige højde på bygningen er 10,5 meter. Rummets funktion er endnu ikke afklaret.

Er dette så Cæsars villa? Udgravningerne viser, at der er tale om en pragtfuld udstyret villa opført i 1. årh. f. Kr (på Cæsars tid), som blev revet ned før slutningen af 1. årh. f. Kr. (af Cæsar?). Villaen blev siden genopbygget atter med et meget rigt udstyr i den tidlige kejsertid, og den var i fortsat brug til den måske blev ødelagt af samme naturkatastrofe, som satte et punktum for Diana helligdommen omkring 150 e. Kr. Mange indicier tyder på, at det var Cæsars villa, men udgravningerne i 2002 gav heller ikke det endelige svar.