|
Kejser Konstantin I (den store) |
Konstantin I, Flavius Valerius.
Romersk kejser (306-337). Søn af kejser Constantius I (305-306). Efter faderens død bliver han udråbt til kejser af
hæren i Brittania og bliver en af det nyindførte Tetrakis medlemmer. Efter
den ledende kejser Gallerius' død i 311 gik han sammen med medregenten
Licinius får han frie hænder til at underlægge sig hele Italien, hvor han i
312 besejre den sidste medkejser Maxentius i slaget ved Pons Milvius og
dermed genforener de to dele af riget. Traditionen fortæller, at natten før
det afgørende slag ved Pons Milvius fortæller traditionen, at Konstantin så
et kors på himlen og hørte ordene "Ved dette tegn skal du sejre", dette
skulle være baggrunden for at han i 313 med Milano-ediktet anerkender
kristendommen. I 313 blev magtfordelingen mellem Licinius og Konstantin
fastlagt, men allerede i 316 erobrede Konstantin en større del af Balkan og
i 324 vandt han hele romerriget.
|
Han gør tidligt sine mindreårige sønner
Konstantin II, Constantius II og Constans til medregenter. Han videreførte
kejser Diokletians reformer af administrationen, stabiliserede møntvæsenet,
indførte formue- og indkomstskat for håndværkere og købmænd og fuldførte
omdannelsen af det romerske militær til en mobil felthær.
Konstantin I's betydning i europæisk
historie skyldes hans stillingtagen til kristendommen. Han gennemførte i
325 kejser Galerius toleranceedikt fra 311, greb ind i den donatistiske
splittelse i Nordafrika og den arianske strid i de østlige provinser og
endelig præciderede han selv ved koncilet i Nikæa i 325. Den kristne kirke
blev integreret i rigsstyret. Kejseren gav de kristne deres
beslaglagte ejendomme tilbage. Konstantin besluttede sig for at anvende
kristendommen i rigets tjeneste, og dette indebar tildeling af privilegier
på linje med fremgangsmåden over for anerkendte religioner.
Kristendommen blev først statsreligion i 380. Den store Konstantinbue fra 314 ved
Colosseum fortæller om kejserens militære bedrifter.
|
Efter Konstantins lovliggørelse af
kristendommen påbegyndes en række af de store kirkebyggerier i Rom.
Kejserfamiliens og dens formue stod for byggeriet af en række kirker, der
alle kan opleves i dag, men de er dog senere blevet ombygget.
- Den første Peterskirke
- S. Giovanni in Laterano
- S.Giovanni in Font
-
S. Croce in Gerusalemme
-
S. Constanza
- S. Agnese fuori le Mura
- S. Maria in Trastevere
- S. Sabina.
|
