Leksikon

 

Caligulas skibe

Man mener at Kejser Caligola omkring år 40 lod bygge nogle store pragtskibe på Nemisøen, et ingeniørprojekt, der sikrede ham historisk udødelighed. Formålet med skibene har været, at den gale kejser har bygget sig et par flydende paladser, hvor han kunne trække sig tilbage, når han var plaget søvnløshed eller epilepsi. Her var han i sikkerhed borte fra storbyens larm, og dog nær ved verdens centrum Rom.

Resterne af de store skibe på søbunden havde været omtalt siden 1400-tallet. De lå på fra 6 til 12 meters vand tæt ved søens nordvestlige bred, hvor de var synlige gennem det klare vand. Naturligvis har de været genstand for megen opmærksomhed, og megen opfindsomhed er blevet anvendt for at hæve dem blandt andet af renæssancearkitekten Leon Battista Alberti i 1446, men også i 1535, 1827 og i 1895 blev der gjort forsøg, der dog alle anrettede skade på skibene. I 1920'erne blev der nedsat en kommission, der kom til den konklusion, at det var nødvendigt at tørlægge søen for at hæve skibene.

I 1928 begyndte tørlægningen. Vandet blev pumpet op i en tunnel  - det antikke Emissarie, der førte det igennem bjerget og ud i en kanal til Middelhavet. I august 1929 kom det første skib til syne og i 1932 var tørlægningen tilendebragt. Vandstandet var sænket med mere end 11 meter og med imponerende dygtighed blev skibene løftet og trukket på land. Samtidigt fandtes flere mindre både og kæmpeankre. Fra 1936 var skibene udstillet i et stort, nybygget museum med en "hangar" til hvert skib. Her kunne de beundres i knapt 9 år, inden de gik op i flammer natten mellem den 31. maj og 1. juni 1944 - formentlig antændt af tyske soldater på tilbagetrækning. En stor del af de mange genstande, som blev fundet i og ved skibene, er heldigvis bevaret, fordi de i tide var blevet evakueret fra Nemi. 

Hævningen blev en kolossal skuffelse, da man kun i sparsomt omfang fandt genstande af kunstnerisk værdi. Nogle små terracottarelieffer, et par marmorsøjler, nogle fragmenter af marmormosaikgulve, trædøre med beslag, dørgreb og hængsler, vinduer, et stykke forgyldt bronzerækværk samt nogle forgyldte kobberplader fra tagbeklædningen var så godt som alt der var tilbage af skibenes overbygning. Men alle fund understreger den ufattelige luksus og høje tekniske kunnen.

På et andet felt - det tekniske område - overgik Nemiskibne alt hvad man på forhånd havde gjort sig forestilling om. Skibene viste sig at være flydende paladser med en bruttotonnage på op til 1100 registertons. Det ene målte 71,3 m*20 m og det andet 73 m* 24 m. Det var kun det fladbundede skrog, der var tilbage af begge skibe, men det var store fartøjer selv efter vor tids målestok. De var bygget af vældige ege- og pinjeplanker, og deres sider var beklædt med blyplader, fastgjort med kobbernagler til skroget. Sideplankerne der var holdt sammen af jernplader, var under blybeklædningen omhyggeligt tætnet med tjæret uld og puds ind mod skroget. Og da skibene var både fladbundede og brede løb der 5 svære kølbjælker på langs ad skibsbunden, som sammen med et utal af svære spanter dannede et solidt skelet, der var beregnet til at bære en kolossal overbygning. De repræsenterer to forskellige skibstyper. Det første var som et normalt sejlskib med en stævn og agterparti, mens skib nr. 2 var ens i begge ender og lige manøvrerbart i begge retninger.

Tre meter over skibsbunden har der ligget et dæk af egetræsplanker, hvorpå selve gulvet, af hvilket marmor- og mosaikrester er fundet, har hvilet i et lag af cement. Under dækket blev der fundet talrige blyrør - dateret til Caligulas tid 37-41 - og murrester, der minder om dele af centralvarmeanlæggene i termerne.

 

Skibene var ikke bestemt til at ligge fast, hvilket ses af den mægtige, velbevarede rorstamme på over 11 meter til en roråre. Der blev fundet 2 ankre - et af træ 6 meter langt og et af jern beklædt med træ 4 meter langt. I det ene af skibene fandt man brudstykker af nogle svære træplanker; i et af dem var der anbragt nogle bronzekugler, i et andet nogle bronzeruller. Dette var kugle- og rullelejer et af den moderne tekniks mere betydningsfulde opfindelser. Der blev fundet tryk- og sugepumper og endvidere en stor bronzehane af helt moderne konstruktion. Størst beundring vækker en serie dyrehoveder som udsmykkede bjælkernes bronzehætter, panter, løver, ulve og hunde.